Liggende sygetransport
Liggende Sygetransport er en podcast, hvor et panel af ST-reddere og andre eksperter tager fat på dilemmaer, svære situationer og faglige udfordringer, som redderne i den liggende sygetransport møder i hverdagen.
Hvert afsnit har et tema og tager udgangspunkt i en konkret, oplevet case, som ST-redder Fatih Kasap kommer med. ST-instruktør Camilla Ellegaard og forskellige gæster kommenterer og kommer med faglige input til casen.
Liggende sygetransport
Psykisk sygdom
Redderne i den liggende sygetransport bliver kaldt ud til patienter med psykiske lidelser, så længe de ikke er behandlingskrævende.
Redderne har ingen eller meget få oplysninger, når de bliver kaldt ud til patienter med psykiske lidelser, og hvis det er en planlagt tur, kan meget være ændret i patientens tilstand i den tid, der er gået, siden turen blev planlagt.
Med udgangspunkt i en case kommer panelet med faglige input til, hvad du skal være særligt opmærksom på, når du kører med patienter med psykisk sygdom.
Panelet består af Camilla Ellegaard, ST-instruktør for Falck i Region Hovedstaden, Fatih, ST-redder i Tårnby og Adam Arenbrandt, paramediciner i Roskilde.
Produceret af Morten Olsen, Produktionselskabet Ræv.